Det statslige sprogkurssystem
Når man kommer til Danmark, indser man før eller siden, at landets sprog ikke kan forhandles. Ikke i hverdagen, ikke på arbejdsmarkedet og heller ikke i klasseværelset. Dansk er undervisningssproget. Ikke engelsk, selvom rigtig mange danskere taler glimrende engelsk, og man kan ofte klare sig godt med det i dagligdagen.
Ikke tysk, selv om tysk er udbredt især ved grænselandsdelen, men dansk – og det gælder fra første undervisningstime. Hvis man havde regnet med at blive mødt halvt af vejen med et andet sprog i starten, får man en lille overraskelse. Men det er en overraskelse, man vænner sig til, for de første dage er bevidst holdt simple. Med god vilje og åbenhed kan man klare det.
Og der er et system til det. Et velovervejet, statsorganiseret system, der står åbent for de fleste nyankomne.
Danskuddannelse: Hvad ligger bag det? Det officielle danske sprogkursprogram hedder Danskuddannelse, kort sagt DU, og det er ikke en samling vilkårligt designede kurser fra private udbydere. Det følger et statsfastsat læreplan, der fra begyndelsen er rettet mod to ting: integration og arbejdsmarkedsdygtighed. Når man tilmelder sig – som regel gennem sin boligkommune eller direkte hos et sprogcenter – gennemgår man først et optagelsessamtale, den såkaldte visitation. Her klarlægges det, hvilke forudsætninger man har, og hvilken af de tre kursustyper der passer bedst.
DU1 er til mennesker, der næsten slet ikke kan læse og skrive på deres eget modersmål. DU2 er til deltagere med kortere uddannelsesbaggrund. DU3 er endelig det kursus, som de fleste fagfagkompetente, akademikere og veluddannede immigranter deltager i, og det forudsætter en mellemskole- eller videregående skolegang og arbejder på et tilsvarende højere niveau. Selve kurserne er gratis.
Der kræves dog som regel et depositum på 2.000 kroner – en sikkerhedsstillelse, som man får tilbage, så snart man består et modul eller den afsluttende eksamen inden for den fastsatte tidsramme. Det er ikke en hindring, men det er godt at vide.
Hvad kurserne formidler og hvordan de er organiseret: Det handler ikke bare om grammatik og ordforråd. Kurserne inkluderer også det, man kalder medborgerskab – viden om dansk kultur, historie, samfundsmæssige værdier og regler på arbejdsmarkedet. Det lyder tørt, men i praksis er det ofte den del, der åbner ens liv i det nye land mest op: pludselig forstår man, hvorfor tingene fungerer, som de gør.
Fordi de fleste deltagere er i arbejde, tilbyder sprogcentrene – som ligger spredt over hele landet – kurser på forskellige tidspunkter af dagen: morgen, aften og dels også i weekenden. Onlineundervisning er nu blevet et standardtilbud. Retten til denne uddannelse gælder for en periode på op til fem år fra det tidspunkt, hvor man kan dokumentere fast bopæl eller arbejdsplads i Danmark. Hvis man altså tøver eller venter med at starte, mister man muligvis værdifuld tid.
For alle, der bor i Frederikshavn Kommune, er kommunen det første sted at henvendelse sig. Oft kommer der allerede et brev til e-Boks – den digitale postkasse, der bruges i Danmark for al myndighedskommunikation – hvor tilbuddet præsenteres. Hvis man ikke modtager noget, bør man selv være aktiv og spørge. Du har juridisk ret til dette tilbud.
Den anden vej: Selvstudium og ekstern eksamen Der er også mulighed for at springes kurset over og lære hjemme på egen hånd og så på et tidspunkt, når man føler sig klar, tage eksamen som ekstern eksaminand. Det er formelt muligt, men så betaler man selv eksamensgebyrerne og står helt alene med forberedelsen. Det lyder pragmatisk for mennesker, hvis normale rutine ikke passer til kursusrytmen, og for nogle kan det faktisk være en vej. Men man skal være realistisk: dansk er et krævende sprog, og pensum til de afsluttende eksamener er omfattende.
Selvom meget dygtige elever – mennesker, der uden problemer bestod sprogprøver i hjemlandet – virkelig har det svært i Danmark med at nå helt op til det krævede niveau. Sproget er ikke intuitivt tilgængeligt, udtalen afviger radikalt fra skriftsproget, og eksamenskravene er alt andet end trivielle. Hvis man går denne vej uden strukturen fra et sprogcenter, skal man have stor selvdisciplin og skal ikke undervurdere vanskeligheden.
Hvad kurset tilbyder derudover: De afsluttende eksamener – PD1, PD2 eller PD3 – er officielt anerkendte kvalifikationer. De er ikke bare et personligt milepæl, men i mange tilfælde en formelt betingelse, hvis man senere vil kvalificere sig til permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab. Så det er værd at tage eksamenerne alvorligt og acceptere den støtte, der bliver tilbudt.
Og så er der noget, som ikke står i nogen officiel brochure, men som er lige så vigtigt: man møder mennesker. På sprogcenteret sidder mennesker fra alle mulige lande, alle i den samme situation, alle med de samme spørgsmål og usikkerheder. Dette fællesskab er ofte lige så værdifuldt for tilpasningen til et nyt land som undervisningen selv. At lære dansk i dette system betyder ikke bare at lære et sprog, det betyder at ankomme til et nyt liv.
