Dannebrog på kaffekopperne: små skridt mod nord 4. oktober 2022
I går var en helt særlig dag — Michaels fødselsdag. Og på en eller anden måde føltes det helt rigtigt, at gaverne denne gang havde helt særligt fokus. De danske lærebøger kom faktisk til tiden (tak skal du have, købe postmand!), og ja, jeg kunne ikke modstå at bestille to koppekr med Dannebrog. Nogle gange er det de små ting, der får en til at smile — hver kop morgenkaffee vil nu minde os om vores drøm.
Det er næsten lidt sjovt hvor glad vi kan blive af de her simple merchandise-ting. Det rødt-hvide flag på kopperne er som et lille symbol på det, der venter os. Mens vi drikker vores kaffe, laver vi planer og drømmer om vores mulige liv i nord.
Om mindre end to uger går sproget i gang. Forventningen blander sig med en vis nervøsitet. Dansk skal ikke være det nemmeste sprog, men hey — det vigtige behøver jo ikke at være nemt, vel?
Parallelt dermed er vi stort set dykket ned i forskellige emigrantgrupper på nettet. Det er fascinerende at læse hvordan andre allerede er gået denne vej eller er ved at gøre det. Nogle historier giver mod, andre viser os hvad vi skal være opmærksomme på. Det er som et stort puslespil hvor vi gradvist putter brikkerne på plads.
Det vi særligt lægger mærke til: de fleste skriver om præcis det samme følelse som vi havde — denne uforklarlig forbundethed til Danmark som bare ikke vil slippe en. Det er beroligende at vide, at vi ikke er alene om det.
Lærebøgerne ligger nu på vores sofabord, ved siden af kopperne med Dannebrog. Små, men helt konkrete skridt mod vores drøm. Hvem skulle have troet at læringsmateriale og to simple kaffekoppper kunne gøre os så glade?
"Jeg lærer dansk" — "Jeg lærer dansk." Det bliver nok en af de første sætninger vi skal lære. Og selvom udtalen nok bliver noget rappelvat, er det en start. Vores start.
PS: Michael sagde for øvrigt at det var de bedste fødselsdagsgaver i længe. Jeg tror det siger det hele.
