Det første skridt er taget *29. september 2022
I dag gjorde jeg det altså - jeg sendte min tilmelding til kurset på folkeuniversitetet og bestilte bøgerne. Nu sidder jeg her og mærker, hvordan tvivlen brer sig. Var det virkelig en god idé? Mine fingre vandrer hele tiden tilbage til musen, som om de gerne vil annullere bestillingen.
Det er da underligt: I månedsvis har jeg drømt om at lære noget nyt, at udvikle mig, om at komme ud af hverdagens slendrian. Jeg har forestillet mig hvor berigende det ville være at sidde på skolebænken igen - denne gang helt frivilligt og af egen drift. Og nu hvor jeg har taget det første skridt, melder den der lille irriterende stemme sig i mit hoved: "Er du sikker? Har du overhovedet tid til det her? Hvad hvis du ikke klarer det?"
Måske er det præcis denne usikkerhed, der viser at jeg er på rette vej. For hvornår vokser vi mest? Netop når vi forlader vores komfortzone. Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg helt ned i sjælen, at jeg ville fortryde det hvis jeg ikke i det mindste prøvede.
Bøgerne kommer snart, og kurset begynder om få uger. Indtil da håber jeg at nervøsiteten bliver til forventning. Og hvem ved? Måske sidder jeg her om et år og kan bare smile af mine første tvivl.
For i dag sætter jeg mig for at være stolt over at jeg havde modet til at tage dette skridt. Nogle gange skal man bare kaste sig ud i det kolde vand. Og hej - jeg kunne jo heller ikke svømme fra starten.
