Vi hernede i Nordjylland har stadig en lille fordel.
Midt i september er vores dage stadig lidt længere end længere mod syd. Om aftenen varer lyset overraskende længe, og nogle gange kan man næsten glemme, hvor hurtigt det vil ændre sig.
Fordi nord kan lys!
Om sommeren føles det næsten som om, dagen slet ikke vil blive færdig. Sent om aftenen ligger det særlige nordiske lys over markerne, over havet og over vores have. Man kigger på uret og undrer sig over, at det allerede er så sent.
Men nord kan også det modsatte ...
Mørke.
Og helt rigtigt mørke.
Det varer ikke længe, før dagslyset bliver mærkbart mindre fra uge til uge. Etter eller siden kommer der en tid, hvor det allerede er mørkt omkring klokken fire om eftermiddagen. Om morgenen sidder jeg så med min kaffe, ser ud af vinduet, og derude er der også stadig nat.
Then vi flyttede til Danmark, troede jeg, at det ville være svært for mig.
Disse lange mørke måneder.
I dag ser jeg på dem anderledes.
Måske også fordi jeg nu er blevet bedre til at forstå et ord, som næppe noget andet er så tæt forbundet med Danmark:
Hygge.
Og nej: Hygge betyder ikke stearinlys.
Hvis man søger efter "hygge" uden for Danmark, kunne man nogle gange få det indtryk, at danskerne engang besluttede at tænde så mange lys som muligt, lægge et uldetæppe over benene, holde en kop kakao i begge hænder og gøre det til en national filosofi.
Stearinlys.
Puder.
Uldetæpper.
Kaminfyr.
Uldesokker.
En pæn te-kop.
Alt meget fint.
Og det hele kan være hyggeligt.
Men det er ikke hygge.
Et stearinlys skaber lige så lidt hygge, som et pænt dækket bord automatisk skaber en dejlig aften.
Det interessante begynder først bagefter.
Så hvad betyder hygge egentlig?
Den danske ordbog beskriver "at hygge" groft sagt som at opleve eller skabe en behagelig, sikker og afslappet atmosfære.
Og det kommer meget tættere på sandheden.
Fordi hygge ikke først og fremmest beskriver en genstand.
Det beskriver en atmosfære mellem mennesker.
Du kan spise sammen og have hygge.
Du kan sidde på en parkbænk.
Du kan grille med venner på stranden om sommeren.
Du kan drikke kaffe sammen om morgenen.
Du kan stå i køkkenet om eftermiddagen og tale.
Du kan tilbringe en aften, hvor ingen gør noget særligt, og bagefter sige:
"Det var hyggeligt."
Det var hyggeligt.
Og alle ved, hvad der menes.
Ikke: Pynt var smuk.
Men:
Det var godt at være der sammen.
Hygge er et lille beskyttet rum.
Jo længere vi bor i Danmark, des mere får jeg indtryk af, at noget helt særligt dansk ligger netop deri.
I en rigtig hyggelig situation behøver ingen at bevise noget.
I et øjeblik kan man lægge rustningen af.
Det betyder ikke meget, hvad nogen arbejder med, hvor succesfuld de er, hvad de ejer, eller hvor vigtig de føler sig uden for dette øjeblik.
Du sidder sammen ved bordet.
Ellers på stranden.
Ellers et eller andet sted med en kop kaffe.
Og i det tidsrum er det helt tilstrækkeligt.
Nogen behøver ikke at vinde.
Nogen behøver ikke at imponere.
Nogen behøver ikke at være bedre end nogen anden.
Måske er det en af grundene til, at hygge er så svær at oversætte.
Det tyske ord "Gemütlichkeit" fanger en del af det; men bare en del.
Fordi et værelse kan være gemytligt.
En stol kan være gemytlig.
En kakkelovn kan udstrále gemytlighed.
Hygge går længere end det.
Det handler om måden, mennesker er med hinanden på.
Hygge betyder også: Vi skaber det sammen.
Hygge er sjældent en en-mands-forestilling.
Selvfølgelig kan jeg gøre det hyggelig for mig selv. Jeg kan læse en bog, lytte til musik, drikke kaffe og nyde en rolig eftermiddag.
Men hygge bliver særlig tydelig i fællesskab.
Og der er noget ved det, som er svært at sætte regler på.
Alle bidrager lidt.
Nobody constantly pushes themselves into center. Ingen gør en afslappet aften til en konkurrence. Ingen behøver at vise, at deres liv er større, bedre eller mere spændende.
I deler.
Ikke bare maden eller kaffen.
I deler øjeblikket.
Og måske er det præcis det afgørende skel:
Med hygge handler det ikke om at blive underholder.
Det handler om at skabe en god tid sammen.
I et øjeblik behøver intet at ske.
Måske er det endda den mest usædvanlige del af hygge for os i dag.
Vi er vant til at gøre noget hele tiden.
At udføre noget.
At forbedre noget.
At planlægge noget.
At opnå noget.
Selvom vores fritid nogle gange bliver til et projekt.
Hurtigt køre derhen. Se på det her. Opleve det der. Tage et foto. Dele noget. Afkrydse det næste punkt.
Hygge opstiller en overraskende simpel ide mod det hele:
Rt nu behøver der slet ikke at ske noget.
Dettte øjeblik skal ikke resultere i noget.
En kaffe behøver ikke at føre nogen steder hen.
En samtale behøver ikke at løse et problem.
En aften behøver ikke at være spektakulær.
Det er simpelthen tilladt at være godt at sidde der.
Måske er hygge på den måde også en form for tilstedeværelse.
Ikke i den esoteriske forstand.
Men helt praktisk:
Vi er her nu. Og det er nok.
Og hvad har det med Danmark at gøre?
Selvfølgelig kan mennesker overalt i verden sidde komfortabel sammen.
Hygge er ikke en magisk evne, som man får ved den danske grænse.
Og alligevel virker ordet særlig velpassende til kulturen her.
Danmark er stærkt præget af en ligestillingstankegang. Store statusforskel bliver ofte mindre understreget i det daglige samkvem. Til det kommer tilføjes et relativt højt samfundsmæssigt tillid.
Begge skaber noget vigtig for hygge:
Sikkerhed.
Fordi du kan slappe af særlig godt der, hvor du ikke hele tiden behøver at tænke på, hvordan du virker.
Hvor du ikke behøver være på vagt.
Hvor du ikke behøver bevise, at du høre til.
Du kunne næsten beskrive hygge som en lille samfundsmæssig kontrakt:
I denne tid gør vi livet lidt bløderé.
Vi mødes på lige fod.
Vi passer på hinanden.
Og vi lader hverdagen blive lidt skarpere derude end det behøver at være herinde.
Og så kommer stearinlysene alligevel igen.
Og det er nøjagtigt der, de berømte lys pludselig finder deres rette plads.
Når det bliver mørkt derude omkring klokken fire, og vinden hyler om huset, så tænder vi naturligvis også gerne lys.
Ikke fordi hygge er umulig uden stearinlys.
Men fordi lys gør noget ved et rum.
Et lille varmt lys kan sige:
Der er behageligt her.
Vi bliver lidt.
Vi behøver ikke at gå nogen steder nu.
Men stearinlyset er kun kulissen.
Hygge sidder ikke på bordet.
Den sidder mellem mennesker, der sidder omkring det.
Og måske er det nøjagtigt derfor, man til sidst kan lære at elske den danske vinter lidt.
Derude er det mørkt.
Derinde står der måske en kop kaffe.
Måske brænder der et lys, måske gør det ikke.
Og måske sidder man bare sammen og taler om helt ubetydelige ting.
Nobody needs to go anywhere.
Ingen behøver at præstere.
Ingen behøver at være nogen anden.
Og til sidst siger en:
"Hvor er det hyggeligt."
Hvor er det hyggeligt her.
Og pludselig forstår man, at dette lille danske ord er så meget større end stearinlys, uldetæpper og kaminfyr.
Hygge er ikke pynt.
Hygge er den fælles tilladelse til, at det i et øjeblik er helt fint at være, som det er.
