Sæler er havdyr. De jager i vandet, sover i vandet, tilbringer det meste af deres liv i vandet.
Og alligevel føder de deres unger på land. Det lyder modsigende, men der er tvingende biologiske årsager til det.
Problem nummer et: Luft Sælunger er pattedyr. De skal trække vejret umiddelbart efter fødslen. I vandet ville der være risiko for, at det nyfødte drukner, før vejrtrækningsrefleksen og koordineret dykning fungerer pålideligt. Fast grund er derfor en overlevelsesbetingelse.
Problem nummer to: Pels Gråsæler kommer med en blød, hvid fødselsuls, det såkaldte lanugo. Denne pels er ikke vandafvisende. Den suger vand til sig som en svamp, og ungerne ville blive underkølede inden for kort tid i de kolde danske farvande.
F først efter fældningen, omkring tre til fire uger efter fødslen, er ungerne klar til havet.
Problem nummer tre: Tid Sælmælk er ekstremt energirig og indeholder op til 50 procent fedt. Ungerne skal opbygge et isolerende fedtlag – det såkaldte blubber – på meget kort tid. Derfor skal der være ro.
Stress fra hunde eller mennesker får moderen til at stoppe diningen eller helt opgive ungerne.
Hvornår er sæsonen?
I danske farvande findes der to hovedarter med forskellige fødselstider. Spættet sæl får sine unger i juni og juli. Ungerne kan svømme forholdsvis tidligt, men er afhængige af sandbanker og strande som hvilepladser.
Gråsælen føder i november og december – lige netop i perioden, hvor snorereglerne på stranden er lempet. Ungernes lanugo-pels gør dem særlig sårbare på denne tid.
Heuleren: En misforståelse med konsekvenser
Igen og igen ligger sælunger alene på stranden. Det er i de fleste tilfælde fuldstændig normalt. Moderen jager i vandet og kommer tilbage for at amme.
For en sådan unge er en hund, uanset hvor venlig den måtte være, en potentiel fjende.
Når en hund nærmer sig stranden, tør moderen ikke komme på land.
Ungerne venter, moderen bliver på afstand, og efter nogle timer er et uskyldigt strandespasergång blevet en katastrofe.
Stranden er ikke en legeplads for sæler, men et tilflugtssted.
En hund i snor betyder sikkerhed for en sælunge – sikkerhed for, at moderen kommer tilbage til land for næste måltid.
Det vigtigste at huske:
Hvis man finder en sælunge alene på stranden, bør man holde mindst 50-100 meters afstand, have sin hund i snor og passere stedet roligt eller gå vidt omkring det.
At røre ved dyret er forbudt, selv hvis det virker skadet.
Kun hvis ungerne er åbenlyst skadede eller ikke bliver passet af moderen over flere timer, bør man kontakte den relevante naturbeskyttelsesmyndighed.
