Endnu et første gang i Danmark... 18. november 2025
I dag var det en særlig dag. En af de dage man husker i lang tid. Ligesom dengang på min første valgdag, den 25. januar 1987. Jeg husker stadig, hvor upolitisk jeg var, hvor usikker. Jeg vidste slet ikke, hvor jeg skulle sætte mit kryds. Så spurgte jeg de mennesker, der var vigtige for mig dengang, lyttede, lod mig forklare det, stolede på dem. Og så stod jeg der med stemmesedlerne i hånden, trådte bag gardinet for første gang og satte mit kryds. Et spændende øjeblik, ja, næsten en festlig stund.
Og i dag, så mange år senere, skete der igen et første gang: mit første kommune- og regionalvalg i Danmark.
Igen skulle jeg navigere mig gennem et politisk landskab, der først var fremmed for mig. Igen var der mange samtaler med mennesker, der er blevet vigtige for mig her, og igen var jeg afhængig af forklaringer... Hvordan virker det danske valgSystem helt præcist, hvem kan man stemme på, hvad betyder de forskellige stemmesedler? Og selvfølgelig igen det typiske søgen og google'ri på nettet, som er blevet til et moderne valgforberedelsesritual.
Så havde jeg faktisk allerede samlet erfaring inden for kommunalpolitik. I 2019 stillede jeg selv op til valg i Tyskland — og blev faktisk valgt ind i fem år. Både i byrådet i min hjemkommune og i kredsrådet i vores kredskommune. Den tid prægende mig dybt.
Jeg lærte, hvordan der træffes beslutninger på lokalt niveau, hvor vigtig kommunalpolitik er for menneskers daglige liv, og hvor meget ansvar det indebærer. At opleve dette perspektiv fra den anden side af den demokratiske proces, som en, der blev valgt ind i stedet for bare at stemme, har fundamentalt ændret min opfattelse af politik.
I dag morges var det så tiden. Tirsdag den 18. november, mellem 8 og 20, måtte man stemme — og det gjorde jeg.
Med mine stemmesedler i den ene hånd og min mand i den anden gik jeg til stemmestedet, tog stemmesedlerne imod, gik bag skærmen og satte mine kryds. To styk, til to forskellige urner. Det var en ophøjet følelse at deltage så bevidst, at være en del af det system, som nu også er blevet en del af mit nye hjem.
Da jeg forlod stemmestedet, mødte mig en stærkt blå himmel og solskin. Jeg gik hjem, følte mig rigtig god og følte mig endnu lidt mere hjemme. Endnu et første gang, endnu et skridt videre i mit liv i Danmark.
Et skridt, der føles så meget mere meningsfuldt, fordi jeg ved, hvad det betyder at stå på den anden side. Fordi jeg kender det ansvar, som valgte repræsentanter bærer.
Og fordi jeg i dag med min stemme kunne give mennesker denne tillid — helt som det engang blev givet til mig.
