Mellem tvivl og nybegyndelse 28. april 2023
Mine følelser svinger som et pendul, og nogle gange spørger jeg mig selv, om det er normalt at føle sig så delt. Beslutningen om at udvandre ligner en følelsesmæssig rutsjebane, der udfordrer mig hver eneste dag.
Det bliver særligt tydeligt, når vi kører til folkeuniversitetet. Der, sammen med Dorte og vores nyopdagede venner, virker alt pludselig glaskrystalklart. Tanken om at blive her bliver svag, og fremtiden i udlandet virker som den eneste rigtige vej. Men så snart jeg kommer hjem igen, sniger tvivlen sig ind, og idéen om at rejse føles underlig og skræmmende.
Hidtil har vi holdt vores planer som en vel bevaret hemmelighed—vi taler kun åbent om det på folkeuniversitetet. I dag tog jeg dog et vigtigt skridt og fortalte min bedste veninde Andrea alt. Hun kender mig bedre end nogen anden, og som altid læste hun mine tanker, før jeg overhovedet kunne sige dem ordentligt. Hendes reaktion var så karakteristisk Andrea: ingen dramatiske udråb, intet forsøg på at overtale mig. I stedet bare hendes rolige, pragmatiske måde at se tingene på, som de er.
"Du bliver glad der," sagde hun med den der urokketige overbevisning i stemmen. Hun mindede mig om, hvor mange gange jeg allerede har gjort et frisk nybegyndelse, hvor mange gange jeg allerede har vendt mit liv på hovedet—og hvordan jeg er kommet stærkere ud af hver eneste forandring.
Ja, det er en risiko. Men som man siger: ingen vågen uden vagevan. Ubegrænset glæde? Nej, den føler jeg ikke. Men dybt indeni mig vokser overbevisningen om, at det er rigtigt. Måske er det endda bedre end blind begejstring—denne stille sikkerhed om, at jeg også denne gang vil klare udfordringen, som jeg har gjort så mange gange før.
