Nyt land, nyt liv, nye traditioner
26. december 2025
Tidligere kom julen altid lidt uventet. Men siden vi boede her i Danmark, er alt forandret. Især her helt oppe i nord fejres julestiderne med en lidenskab og varme, man simpelthen må opleve selv. Allerede i november starter den festlige sæson. Husene bliver pyntet indefra og udefra, lysslynger lyser de lange mørke aftener op, og pludselig ligger der sådan en særlig magi i luften. To måneder med julestemning er for os en ægte gave. Om aftenen, når mørket falder tidligt på og lysene flimrer overalt, føles verden som fortryllet.
Michael arbejder som vikar i vores sognekirker indtil den 31. december, og fra den 1. januar overtager han så sin egen stilling i en kirke. Det har også ændret på vores højtider. Jul føles her mere intens, mere højtidelig og på en helt ny måde særlig.
Den 23. december havde jeg om eftermiddagen gjort alt klar til julaften. Det følelse når alt er parat, det er simpelthen uden pris. Ro, spænding, glæde.
Den 24. december startede vi dagen med vores legendariske julefrokost—"julebøllen", som jeg har bagt siden sidste år. En kanelgæret rundstykke, næsten som brioche, der bliver skåret i stykker og bagt i mælkæg. Det er en delikatesse, man kun får til jul, men for os alle tre festdage, for for to personer er sådan en bolle virkelig stor, men helt enkel forunderlig. Efter frokosten skulle Michael med det samme til kirke for at være med ved første julegudstjeneste.
Jeg havde i mellemtiden forberedt alt, så dagen kunne køre på med glæde og uden stress. Efter gudstjenesten nød vi sammen en herlig hummersuppesuppe—så zart, aromatisk, en perfekt start på resten af festdagen.
Så gik det tilbage til kirken til anden festgudstjeneste. Michael spillede, sammen med en trompetist, og vor præst holdt sådan en dejlig prædiken, især talte han så tydeligt, så vi kunne forstå hvert ord. Selvom jeg må indrømme, at det er lettere, når man virkelig har forstået et par ord og så kan sammensætte meget af det øvrige selv. Men det er også ændret i løbet af de sidste 12 måneder.
Man forstår virkelig så meget mere! Kirken var festligt pyntet og fyldt til sidste plads, ligesom om morgenen. Vi havde heldigvis reserveret plads, jeg og trompetisten Knuds kone. Men selv sangmesterkøbenhavnerens stol blev taget af en besøgende, og de ekstra stole blev hurtigt besat.
Der var så mange besøgende, at selv kirkedøren blev holdt åben under hele gudstjenesten.
Derhjemme ventede festmåltiden. Først kom røget laks med forskellige dips, en gave fra min arbejdsgiver. Jeg må indrømme, sådan en god laks har jeg aldrig spist. Den kommer fra Skagens eneste lakseopdræt, så zart, aromatisk og helt perfekt. Derefter kom en stor, frisk salattallerken, før vi kastede os over kalvebrinaden med tilbehør og en herlig sauce.
Så begyndte tiden for rigtig juleglemthed. Lyseskær, varme tæpper, blød musik, vintermørket udenfor og lyset fra lysene indendørs—det hele sammen skaber en følelse af geborgenhed og varme, som man kun føler i denne årstid. Rund omkring klokken 19 serverede jeg den berømte danske risalamande, den traditionelle mandel-ris-dessert. Her har kokken virkelig lidt magt over skæbnen, for den som finder mandelen får et lille ekstra gavn, og man kan sige, jeg holdt skæbnen for mandelen helt fast i hånden—naturligvis med et diskret blinkende øje.
Friskkraften gik vi så til Hulsig, hvor en ny tradition blev født. Over 100 gæster, beboere og besøgende, samledes omkring juletræet, dansede og sang sammen. Atmosfæren var helt enkelt fortryllende. Sammen med min kære ven og kollega og hendes familie brugte vi endnu en dejlig time fuld af glæde, latter og helt ægte fællesskabsfølelse.
Kan jul være mere hyggelig, mere højtidelig og mere hjertevarm? Hard at forestille sig. Her, i dette nordlige hjørne af Danmark, har vi ikke bare fundet et nyt hjem, men også nye traditioner, ny glæde og helt ny julestemning.
