En sommeraften ved havet og historien bag Sankt Hans
Jeg er lige kommet hjem fra sankt hans-bålet.
Tilsammen med venner sad vi på et stort picnic-tæppe helt nede ved stranden. Alle havde medbracht noget. Ost, pølser, salami, grillet kylling, friskt brød, tomater, peberfrugter og selvfølgelig var drikkevarerne der også. Mens solen stod højt på himlen på årets længste dag, spiste vi, snakkede og lo. Præcis sådan som man drømmer om en dansk sommeraften.
Klokken 19 gik det officielle program i gang. Borgmesteren holdt den traditionelle båltale. Det var i øvrigt hans allerførste gang. Siden november er han borgmester i Frederikshavn og vi er en del af hans kommune. I Strandby måtte han holde sin første tale, før han tog videre til Skagen.
Efter det sang vi sammen med alle de mennesker, der havde samlet sig omkring bålet.
Selvfølgelig måtte den berømte midsommervise ikke mangle. Mere end hundrede stemmer sang sammen "Vi elsker vort land". Så fik et ungt band mulighed for at vise hvad de kunne. De spillede "Idas Sommervise" og også "Lyse Nætter". Derefter blev det stille igen. Før aftensangen lød, bad vi sammen fadervor.
I mellemtiden brændte bålet langsomt ned og sendte heksen symbolsk til bloksbjerg.
Men hvor kommer disse traditioner egentlig fra?
Mange danskere kender sankt hans siden barndommen. Men oprindelserne går meget længere tilbage. Navnet Sankt Hans stammer fra Johannes Døberen, hvis minddag fejres den 24. juni. Kirken fastsatte denne dato cirka seks måneder før jul, fordi Johannes efter bibelen skulle være cirka seks måneder ældre end jesus.
Det er derfor natten fra 23. til 24. juni i danmark hedder:
Sankt Hans Aften
Men midsommernaten den 23. juni var allerede meget længe før en særlig tid på året. Allerede i førkristelig tid troede man, at særlige kræfter virkede denne nat.
Bålet skulle give beskyttelse og holde det onde på afstand. Derfor tændte man bål på høje og langs kysterne. Heksen som vi kender den i dag, har overraskende nok slet ikke været del af traditionen så længe. Historiske kilder beretter først fra 1920'erne om heksfigurer på båltene. De symboliserer ikke de historiske hekseforfølgelser, men snarere forvisningen af mørke kræfter og ondt varsel.
Ligeså spændende er historien bag sangen som alle i dag forbinder med sankt hans.
"Vi elsker vort land" blev skrevet i 1885 af Holger Drachmann og sat i musik af P.E. Lange-Müller. Originalt var det slet ikke en midsommersang, men en del af et eventyrspil. Men versene om dansk natur, sommeren og kærlighed til landet rørt folk så dybt, at sangen snart blev en fast del af midsommerferingen.
Meloditonen som synges i dag, kommer i øvrigt ikke fra den oprindelige komposition. Mange danskere synger en version som bandet Shu-bi-dua gjorde populær i 1980. Den er nemmere at synge med på og har derfor etableret sig mange steder.
Som tilflyttere oplever vi sådan nogle aftener måske særligt bevidst. For her viser sig noget som jeg sætter højt af Danmark: fællesskab.
Menneskerne mødes på stranden eller på en eng. De spiser sammen, synger sammen, lytter til en båltale og nyder en sommeraften ved bålet.
Og måske er det flotteste ved sankt hans at det er en fest der forener alt:
- gamle hedenske midsommerskikke
- kristen tradition omkring johannes døberen
- dansk naturromantik
- fællesskab omkring bålet
- fælles sang
Det er derfor mange danskere ikke oplever sankt hans som en religiøs fest, men som en aften fuld af fællesskab, sommerkenfølelse og dansk kultur.
Det var en vidunderlig sankt hans-aften som FDF præsenterede for os i år og selv en ishil var ikke glemt. Vi ser allerede nu frem til næste år :-)
