Tilbage i det gamle hjemland 24. juli 2022
Der er gået et stykke tid siden jeg skrev sidst - dagene har simpelthen været fyldt helt op. Der skulle organiseres meget, før vi kunne tage til Tyskland. Det var særlig vigtigt for os, at vores katte blev godt passet mens vi var væk. Heldigvis gik det hele glat, og vi kunne give os af sted.
Selve turen skulle planlægges nøje, for der ventede flere ting på os i Tyskland, som vi gerne ville klare. Øverst på listen: Michaels bil. Vores tro Hyundai skulle definitiv afleveres. En sidste gang kørte den med os de omkring 1100 kilometer til det gamle hjemland - en lang strækning, som på en eller anden måde føltes velkendt alligevel.
Vi ankom søndag aften og blev straks forkælet med et fantastisk aftensmad hos Susanne - hvor dejligt at blive modtaget sådan! Mandag morgen skulle vi af sted tidligt: Hyundaien blev kørt til forhandleren, hvor alt blev ekspederet hurtigt. De tilbød endda at køre os tilbage - men det sagde vi bevidst nej tak til. I stedet ville vi gå tilbage.
Denne tur er mere end bare en spaziergang for os - den er fyldt med minder. Vi brugte at gå den tit dengang, sammen med Maya, med Ebbi, og jeg selv meget længere tilbage med Monti. Det var så dejligt at gå den igen, skridt for skridt gennem det velkendte landskab fra vores fortid.
Efter det holdt vi kortvarigt ind ved Lidl, købte noget at drikke og et par småting. Ved kirkegården gjorde vi holdt, besøgte gravene, vanded blomsterene - et stille moment til at mindes. Så gik vi videre til Michaels forældres hus, hvor vi spiste en lille mundfuld og allerede begyndte at rydde op.
Mens Michael kastede sig over at få huset omdannet - med stort initiativ og energi - tog jeg over til Anke og Thomas. Der fik jeg venligt lov til at låne deres datters bil, fordi vi ville være mobile de kommende dage.
Om aftenen mødte vi så Christoph og Yin - et hyggeligte gensyn på en dejlig vietnamesisk restaurant, der helt sikkert var et kulinarisk højdepunkt. Og som om dagen ikke allerede var rund nok, mødte vi der faktisk også Johanna, som ejede den bil, vi havde lånt. Hun var kommet med cykel og tog det med et smil, at vi "brugte" hendes bil lige der.
Så var denne første dag i Tyskland fyldt med minder, møder og gøremål - men også med taknemmelighed for at så meget er muligt, når man har mennesker, man kan stole på.
