Tvivl og Skønhed - Mit nye liv i Danmark 10. marts 2024
Der er simpelthen så meget at skulle ordne her hver eneste dag. Lægebesøg til forebyggelse tager enormt meget tid, mens jeg stadig ikke kan få en tid for min albue. Jeg venter stadig forgæves på posten med resultaterne af min MR-scanning. Sundhedssystemet her fungerer bare anderledes end det, jeg er vant til, og det kræver tålmodighed.
I sidste uge var jeg på et jobmesse, men det var slet ikke det, jeg havde forestillet mig. Jeg vil ikke tage et job som ufaglært arbejder - det er ikke mit mål. Det jeg virkelig gerne vil, er først at lære dansk ordentligt, både mundtligt og skriftligt, og så finde et anstændigt job. Egentlig havde jeg allerede omkring min fødselsdag i november tænkt, at jeg gerne ville blive turvejleder. Det er mit mål, og jeg skal gå i skole for det. Det hjælper mig enormt at have et klart perspektiv, når jeg skal gennem disse indledende vanskeligheder.
Det er stadig grusomt koldt her. Foråret vil bare ikke komme, og det gør det ikke lettere at slå sig ned. Men det, jeg savner mest, er min venneflok fra Tyskland. Jeg savner bare at kunne gå over vejen og drikke et glas vin med Anke. Jeg savner så meget - det almindelige, det jeg er vant til. Jeg savner mit sprog. Vi har tysk fjernsyn, og det er trøstende, men rigtig kommunikation - det savner jeg bare. Jeg ringer ret ofte til Andrea, men det er noget helt tredje at ringe end at stå ansigt til ansigt med nogen og kunne se dem i øjnene.
Trods disse vanskeligheder er det bare vildt smuk her, der er ingen tvivl om det. Jeg har aldrig boet noget så fint som her. Omgivelserne er åndeløse. At være så tæt på havet er en sand gave. Turene med Ebbi ved havet er enormt smukke og nogle gange højdepunktet på min dag.
Jeg føler mig hjemme i dette hus. Det er hyggeligt og varmt, og jeg har allerede fyldt det med min personlighed. Men jeg mærker også, at jeg bredt set ikke rigtig er kommet til - hverken til dette sted eller til dette liv. Nogle gange spørger jeg mig selv: Var det virkelig rigtigt, alt det vi gjorde? Det spørgsmål hænger i luften, mens jeg svinger mellem glæde og længsel.
Jeg ved, at det tager tid at flytte til et andet land. Man kan ikke forvente at føle sig hjemme med det samme. Det er en proces, og jeg er midt i den. Måske er det normalt at have disse tvivl. Måske hører de til, når man skal slå sig ned. Og måske bliver foråret ikke bare varmt på landet, men også på mit hjerte.
