Mellem Farvel og Nybegyndelse 26. november 2024
Vi var et par dage i Tyskland - og kom så meget hurtigt tilbage igen. Hjem til Mieze.
Hun kom igennem det. Men hun har det ikke godt. Tina har passet hende med så meget kærlighed og troværdighed, og jeg er uendelig taknemlig for det. Nu giver jeg Mieze hendes sprøjter hver dag, jeg er i regelmæssig kontakt med dyrlægen, hun bliver vejet, og der laves blodprøver.
Resultaterne er ikke gode. Men alligevel - hun er her, hun lever, hun ser på mig med et blik der betyder så meget. Jeg elsker denne kat. Jeg ved ikke om det er rigtigt at lade hende gå eller om jeg må håbe. Dyrlægen siger: Der er håb. Jeg prøver at holde fast i det.
Det er særligt svært, fordi vores hund døde i sommers. Denne situation nu - den går mig virkelig til hjerte. Jeg har så meget brug for denne kat lige nu.
I Tyskland fik vi heldigvis styr på meget. Værelset er tømt, kapitel Michaels barndomshjem er nu endeligt afsluttet. Vi bærer ikke længere noget med os fra der. Det er forbi. Og det er godt sådan.
Min fødselsdag var stille. Ingen stor fest. Jeg havde skole - og frokost med Michael. Efter det købte jeg en lille kage og delte den med mine klassekammerater. Vores nye lærer var også der - Bojan. En sympatisk mand.
Hvad der skuffede mig: Ingen kunne eller ville synge en fødselsdagssang på dansk. Det savnede jeg. I Tyskland lærte vi den i første undervisningstime - dengang på folkeuniversitetet. Men okay, jeg gik ikke i skole for at blive fejret. Jeg gik derned for at lære. Fordi det er vigtig for mig at kunne tale rigtigt dansk. Og det bliver ved med at være mit mål.
