Mellem håb og hjemvee - Mine første uger i Danmark 27. februar 2024
At blive indarbejdet i mit nye danske hjem går med både op- og nedture. Især mørket påvirker mig meget mere, end jeg oprindeligt troede det ville. Det bliver så tidligt mørkt herovre... Det er mærkeligt nok at nætterne nogle gange virker lysere end i Tyskland, men alligevel savner jeg dagslyset forfærdeligt.
Vinteren viser sig her fra sin hårdeste side. Vi har haft enormt meget sne, og det er utroligt koldt. Men jeg må indrømme, at huset har en meget mere rolig og konstant varme, end jeg er vant til fra Tyskland. Et lille trøst i denne mørke tid.
Turene med Ebbi er mit lyspunkt lige nu. Jeg er glad for, at jeg i det mindste kommer ud lidt og får frisk luft.
Men som var det ikke nok, har jeg nu et nyt problem: der er noget galt med min albue, hvor jeg har såret mig. Jeg gik først til min egen læge, som arbejder på hospitalet i Frederikshavn. Jeg håbede, at det hele ville gå glat, men langt fra! Han sendte mig til røntgen, hvilket betød, at jeg skulle køre 40 km til Hjørring. Efter undersøgelsen blev jeg told, at der ikke var noget at se, og at jeg nok tog fejl.
Men næste morgen klokken 8 ringede telefonen pludselig. En læge forklarede mig, at det var meget vigtigt at komme tilbage - de ville lave en CT-scanning. Så der var alligevel noget galt! Denne gang kørte Michael, for det havde været ret besværligt for mig at køre 40 km med kun en fungerende arm første gang.
CT-scanningen viste tilsyneladende bekymrende resultater, for jeg blev told, at en MR-scanning absolut måtte laves. Jeg får en invitation til det. Det venter jeg på nu.
I mellemtiden har jeg selv lavet en skinne og tejpet albuen. Ved et nyt besøg hos min læge spurgte jeg om noget mod betændelsen og smerterne. Til min overraskelse sagde han, at det, jeg selv havde gjort, var fagligt tilstrækkeligt - der var ikke behov for mere.
Jeg er helt ærligt sagt lidt skuffet over denne lette tilgang til min skade. Det er anderledes i Tyskland. lige nu er jeg ikke særlig tilfreds med situationen, og jeg føler mig lidt trist. Ja, nogle gange føler jeg mig frygtelig ensom her.
Men jeg forsøger at være positiv. Forhåbentlig giver MR-scanningen klarhed, og for hver dag bliver det længere lyst. Foråret kommer helt sikkert også til Danmark.
