Elskede ting fra hjemmet: Besøg på dansk grund 2. april 2024
Her sidder jeg så helt opspændt og venter på, at Peter og Susanne ankommer. Vi har snakket et par gange i dag, og de kørte først af sted klokken 6 i morges. Der går altså stadig nogle timer, før de er her. Jeg brænder af forventning, og jeg kan næsten ikke sidde stille.
Jeg har forberedt alt til deres ankomst: Der bliver fisk og kartoffelsalat, og som kronen på værket en virkelig lecker dessert, ægte dansk—en citronfrommage. Det er helt klassisk her, og vi fik den også da vi var inviteret hos Gitte og Carsten for ti dage siden, også som dessert. Jeg håber, de to nyder denne lille smag på dansk kultur.
Middag hos Gitte og Carsten var for øvrigt skøn. Det var så sjovt at være der. Vi blev modtaget så varmt og behandlet så kærligt. Det var virkelig en særlig aften. Jeg følte mig så velkommet og accepteret. Så de er vores første danske venner, og jeg er så taknemlig for dette venskab.
Og alligevel savner jeg mit gamle liv i Tyskland. Selvfølgelig. Det længsel bliver ikke mindre, selvom der langsomt dannes nye forbindelser. Det var så fantastisk at snakke og spise hos Gitte og Carsten og bare blive klogere på landet, befolkningen og kulturen. Disse personlige indblik hjælper mig med at føle mig mere hjemme her.
Så var der påske, og på påskesøndag—i forgårs—var vi til kirke i Strandby. Det var også herrens behageligt og opløftende. Carsten synger i koret der, og han har sådan en vidunderlig stemme, der fylder hele rummet. Det var et smukt og opløftende øjeblik, der rørt mig dybt.
Og selvfølgelig er det fantastisk, når man kommer til kirke og nogen man kender vinker til en. Så føler man, at man høre til lidt, ikke helt så fremmed i sit nye omgivelser længere. Sådan små gestus betyder så meget, når man er ny i et land.
Men nu giver jeg mig helt hen til følelsen af, at Peter og Susanne snart er her og så vil hjemmesygen og længslen efter mit hjemland blive lettet bare lidt. De bringer et stykke Tyskland med sig, et stykke tryghed, et stykke af mit gamle liv. Denne bro mellem de to verdener betyder så meget for mig i denne overgangsperiode.
Bordet er dækket, citronfrommagen køler i køleskabet, og mit hjerte er fyldt med forventning. Bare nogle få timer endnu, så kan jeg endelig byde gamle venner velkommen i mit nye hjem.
