Hjem er der, hvor hjertet bliver roligt 22. februar 2025
Egentlig skulle vi blive i Tyskland i fem dage - men det blev kun tre.
Vi mærkede bare, at vi ikke længere følte os hjemme der. Det var larmende, hektisk, beskidt - så anderledes end det liv, vi er blevet glade for her i Danmark.
Selvfølgelig havde vi et sted at bo. Christoph og Yin havde stillet en lejlighed til rådighed for os, så vi kunne være for os selv. Og det var også dejligt at være sammen med familien - især besøget hos min bror. Vi spiste sammen, lo, delte erindringer.
Et særligt øjeblik var vores spadseretur gennem byen, hvor vi begge voksede op. Vi var på kirkegården og holdt pause. Det var vigtig.
Men resten af ugen var bare for meget. For larmende, for belastende. Vi besluttede at afbryde og køre tilbage tidligere - og det var helt rigtigt.
Da vi kom hjem, trak vi alle bare et lettelsens suk. To dage med bare ro, tid til os selv, ingen planer, ingen aftaler. Og i dag var det lige det sidste: vores favoritrestaurant "Mimis" har åbnet igen efter vinterpausen.
Vi gik derop til fiskebuffeten - og det var dejligt. En fest for alle sanserne.
I sådan nogle øjeblikke bliver vi igen klar over, hvor meget vi er landet her. Her i vores nye hjemland. Og hvor taknemmelige vi er for, at vi turde tage det skridt.
